Boller med 3 slags Tritordeum

Disse boller med 3 slags Tritordeum er lavet med 100% Tritordeum-mel. Der er brugt 3 forskellige formalingsgrader: Fint, letsigtet og fuldkorns.

Melet er fantastisk nemt at arbejde med. Det har ligeledes en meget fin bageevne.

  • 300g vand
  • 90g surdej
  • 200g Fintsigtet Tritordeum
  • 100g Letsigtet Tritordeum
  • 100g Fuldkorns Tritordeum
  • 12g salt

Bland vand, surdej og mel i en skål eller condibøtte eller hvad du plejer at blande dej i. Sørg for at der ikke er tørre pletter nogen steder. Lad det stå i 30 minutter med låg på.
Kom salt ovenpå samt nogle stænk vand for at opløse saltet. Massér det godt ind i dejen og lav nogle stretch and folds indtil den har samlet sig godt. Lad stå med låg på i 30 minutter.

Lav 4 stretch and folds (nord-syd-øst-vest). Lad stå 30 minutter og gentag. ⠀

Dejen hviler nu 2,5 time på køkkenbordet.

Giv den en sidste omgang stretch and fold.

Sæt på køl i +12 timer.

Varm bagestål/pizzasten/bageplade op til 250° grader. Sørg for ovnen bliver varmet godt op – gerne i 45-60 min.

Vip dejen ud på et bord og skær passende størrelser ud med en spartel og læg dem på en plade så du kan få dem over på dit bagestål.

Sæt bollerne ind og bag dem i ca. 20 minutter.

Tritordeum er en nyudviklet melsort, som er en krydsning mellem durumhvede (20%) og en særlig vild byg (80%). Det er oprindeligt udviklet i Spanien i 2006. Kryta har i samarbejde med Bornholms Valsemølle formået at skabe grobund for denne lokalt – på Bornholm.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *