Hvem elsker ikke friskbagte grove surdejsboller med rugmel til morgenmad?
Disse indeholder både hvedemel, fuldkornsølandshvede og Arantes vårrug. Det er friskmalet mel fra Mosegården – det giver den lige en tand ekstra på smagsoplevelses-kontoen. Du kan sagtens bruge almindelig rugmel – så bliver det også nogle rigtig fine boller. Ølandshvede kan man efterhånden købe i langt de fleste supermarkeder. Gør dig selv den tjeneste og prøv ølandshvede. Det har en fantastisk dejlig smag.
300 gr. vand
80 gr. surdej
75 gr. Arantes vårrug
50 gr. fuldkornsølanshvede
275 gr. hvedemel
10 gr. salt
Bland vand, surdej og mel i en skål eller condibøtte eller hvad du plejer at blande dej i. Sørg for at der ikke er tørre pletter nogen steder. Lad det stå i 30 minutter med låg på.
Kom salt ovenpå samt nogle stænk vand for at opløse saltet. Massér det godt ind i dejen og lav nogle stretch and folds indtil den har samlet sig godt. Lad stå med låg på i 30 minutter.
Lav 4 stretch and folds (nord-syd-øst-vest). Lad stå 30 minutter og gentag. ⠀⠀
Dejen hviler nu 2,5 – 4 timer på køkkenbordet.
Giv den lige en omgang stretch and fold og sæt den så på køl i +10 timer.
Varm bagestål/bageplade op til 240° grader.
Hæld dejen ud på et bord og skær passende størrelser ud med en spartel og spænd dem op med spartlen.
Bages i 25 minutter, hvoraf de første 10-15 minutter er med damp